12 november 2008

Onsdag d. 12. november kl. 19.30-21.30 hos Hanne

 

Dagsorden:

 

 

 

1.                                Linå Cup-evaluering. Det blev sidst besluttet at invitere Else Møller med den første ½time denne gang, men så vidt jeg ved kan hun ikke pga arrangement i fodboldudvalget. Jeg går ud fra at punktet blot kan skubbes til næste gang eller til januar

Lars forsøger fortsat at invitere Else til starten af næste møde: Det er jo hos Lars næste gang, torsdag d. 11. dec. Kl. 18.30 (Bemærk ændring af tidspunkt)

 

2.                                Julecup – har fodboldudvalget noget på trapperne?

Julecup bliver den 20. dec fra kl. 13, Else vil allerede nu lægge en reminder på hjemmesiden. Husk det er for alle medlemmer, ikke kun fodboldspillere. Jeg mailer tilbage til Else om hun vil understrege dette i indbydelsen.

 

3.                                Evaluering af KK44-dag

-        ruten bliver lang, når det er rigtig koldt – mange var ikke klædt på til 1½ times tur.

-        vi skal begrænse stillestående events undervejs, eller vi skal slet ikke stå stille næste gang! Det ville også være fint at nå frem til kirken tidligere.

-        i kirken var der smukt, men måske ikke for børn (krigsfilm, tale)

-        det var godt at spise picnic i hallen, så man ikke fryser før man kommer af sted.

-        suppe var fint, der var bare ikke nok. Kunne suppleres med andre ting?

-        kage og frugt var fint

-        der skal tages hensyn til græsplænen næste gang (Verner har bemærket at plænen er blevet bumlet efter hesteshowet)

-        det er vigtigt at afveje arbejdsindsats og udbytte. Vi kan bestræbe os på at få meget hjælp af mange undervejs.

-        Lars og Lotte har lavet en køreplan for arrangementet, vil blive lagt på årshjulet.

-        Flere lys-armbånd næste gang (købt i bog og idé)!

 

 

4.                                Udvalgene

 

a.                                Kajakudvalg – status

Sæsonen er slut.
Udvalget er på udkig efter nye kræfter. Michael, Louise og tre unge trænere vil gerne gøre et stykke arbejde, men der mangler en formand. Der er aftalt nyt møde i udvalget d. 24. nov.

Louise har taget kontakt til Laven Borgerforening, for samarbejde om skurvogn og areal + oprydningsdag.

b.                                Netudvalg – status

Der er holdt møde, Verner er trådt til som formand, men kun indtil næste generalforsamling. Lotte har lavet et årshjul til udvalget.
Der skal søges efter en god formand, af hensyn til udviklingen i udvalget. NB – opgaven er jo overskuelig, Lars vurderer højst en aften om måneden.



c.                                Øvrige udvalg

Vi mangler medlemslister for de fleste hold. Lotte kontakter udvalgsformænd for at få indleveret lister – laver generel rykker. Der skal snart sendes girokort ud. Bestyrelsen vil, i det omfang det kan lade sig gøre, lave opfølgning ved at møde op til træning for at hilse på. Lars og Marianne gør en indsats, men vi andre skal også ”hilse på” holdene ved lejlighed.

 

5.                                Budget for 2009

Det bliver udsat til næste gang: Peter forventes at digte budgettet om til en (jule-)sang – vi vil gerne kunne synge med på omkvædet.

NB: Peter vil du indflette i sangen om vi har fået penge fra Regatta?

 

6.                                Evt. samarbejde SFO og LLIF 

SFO har hallen mandag eftermiddag, og vil meget gerne have LLIF-instruktører til aktiviteter. Ikke hver uge, men en gang i mellem. SFO vil stille med en voksen, og vi kommer med én-to instruktører

Vi foreslår ”sidste mandag i hver måned”  Lotte vil forsøge at få arrangeret 3-4 instruktør-gange fra januar.

-        gymnastik

-        fodbold

-        netsport

-        løb

-        bold for sjov



 

7.                                BG bank midler…?

Jeg sender en mail til Lotte Ankjær og spørger om status på sponsor-området. Der står BG-bank- midler på årshjulet , er det en mulighed?

 

 

8.                                Evt.

Lars referer fra Lokal-råds-mødet.

Borgerforening og forsamlingshusbestyrelse er kommet på kant og alle Linå - Borgerforeningsarrangementer er i den forbindelse blevet aflyst i forsamlingshuset. Derfor vil vi reservere hallen til Fastelavnsfesten søndag d. 22. februar (Forsamlingshuset er nemlig allerede lejet ud til anden side)

Hanne spørger borgerforeningerne i Laven og Linå om de er med på det? Får evt. fat i køreplanen fra Borgerforening eller Forsamlingshus.

 

Skurvognen ved bådehavnen er aflåst, og der har findes en liste over hvem der har fået nøgler. Jeg spørger Else om hun har listen.

 

 

Vi vender omfanget af bestyrelses- og udvalgs-opgaver. Er der brug for friske folk på nogle poster eller til nogle opgaver? Hvordan finder vi nye folk? Er der opgaver, der kan begrænses/fornyes.

Vi beslutter at bestyrelsen bør deltage i f.eks. badminton-afslutning, jule-cup osv. og opfordre nye folk til at melde sig. Lars vil gerne komme og lave pep-talks

Lotte laver oplæg til et flyveblad”, der kort beskriver opgaven og behovet for frivillige.

Stikord: ”Afgrænsede opgaver”: arrangementer f.eks. fastelavn eller Linå Cup (årlige), udvalgsposter (4 møder/år), træner-opgaver (ugentligt), skribent til hjemmesiden (månedligt).

”Nødvendighed” for foreningslivet, men man ”får også noget igen”.