20 maj 2009

Bestyrelsesmøde tirsdag den 20. maj 2009

Deltagere: Lars Skafte, Peter Randløv, Marianne Borne og Lotte Kristoffersen

Afbud fra Hanne Krarup

 

  1. Siden sidst

Der blev aftalt at næste møde i bestyrelsen afholdes den 15. juni 2009 fra kl. 17.00. De første par timer bliver med input til nye aktiviteter i hallen til efteråret 2009. Derefter vil Lars sørge for forplejning.  Bestyrelsesmødet den 18. juni aflyses. Vigtige punkter bliver taget denne aften.

 

Marianne og Lars har for bestyrelsen underskrevet en kontrakt med Laven Borgerforening vedr. brug af skuret i Bomholt Vig. Der er aftalt at administration af nøglerne til skuret foretages af formanden i Laven Borgerforening. Skuret deles vi lige om. Ligeledes har vi fået lov til at benytte 4 af de 8 pladser til kajakker udenfor. Det er planlagt at vi skriver et brev til kommunen, hvor vi gør opmærksom på, at vi gerne vil have mere plads. Peter vil kigge på dette.

 

Der er kæntret en kajak i Julsø. Den er fundet igen og taget op. Situationen blev håndteret rigtig godt og vi må tage ved lære af situationen.

 

Midtjysk folkemusikfestival har taget kontakt til os angående et arrangement, hvor vi skal stille med frivillig arbejdskraft og derved kan tjene nogle penge til klubben. Vi skal tænke over, om det er noget vi ønsker at deltage i.

 

Der er lokalrådsmøde den 16. juni 2009, hvor der er valg til rådet. Vi skal prøve at forholde os til problematikken om vi skal have en ”insider” til at sidde i rådet, så vi bliver mere hørt og har mulighed for medbestemmelse. P.t. var der ingen i bestyrelsen, som ønskede at påtage sig dette arbejde, men det kan evt. også være en udenfor bestyrelsen, som har lyst til at deltage i dette.

 

  1. Leje betaling for udlån af klubhuset

Det skal koste kr. 300,00 pr. gang for at låne klubhuset til et arrangement.

Det koster penge at drive klubhuset, der er omkostninger til rengøring, inventar, slidtage og alm. vedligeholdelse. For at få disse ting til bedre at hænge sammen har bestyrelsen besluttet at indføre brugerbetaling. Lars tager fat i Verner, og sætter ham ind i tingene.

 

  1. Klubhusdag – vedligeholdelse

Vi skal have skrevet på årshjulet at Verner skal inviteres med til bestyrelsesmødet i april/maj måned. Så kan vi få en status på klubhuset og beslutte hvilken dag, der skal laves vedligeholdelse i klubhuset.

Lars snakker med Verner omkring en dato for i år.

 

  1. Aktivitetsfolder

Det er aftalt at aktivitetsfolderen for fremtiden skal laves billigere. Vi skal have mere information og mindre fyldtekst, som kan undværes. Et sigende foto og en informativ tekst er nok, og så kan folk hente mere information på nettet.

 

  1. Status på medlemsregistrering / kontingent opkrævning

Peter har ikke modtaget medlemslister fra de ny opstartede hold her til foråret.

Lars rykker Martin vedr. mountainbike

Lotte rykker Else vedr. fodbold

Lotte rykker Peter vedr. kajak

Marianne tager sig af løbeklubben

 

  1. Fællesarrangement for alle frivillige

Vi laver intet fælles arrangement i år, men vi håber på at kan få stablet en halfest op for alle i starten af det nye år.

Datoen bliver lørdag den 6. februar 2010. Det bliver en fest KUN for de voksne.

 

  1. Evt.

Vi vil prøve at etablere et nyt udvalg, hvor MBT og løb skal være i. Dorthe Lunddahl og Hanne Bøgild skal inviteres med til et bestyrelsesmøde for at høre, om det er noget de har lyst til at stå for.

 

I årshjulet skal vi have skrevet ind, at en repræsentant for udvalget skal inviteres med til bestyrelsesmøderne 1 eller 2 gange i løbet af året. Udvalg med indendørs aktiviteter skal inviteres med i efteråret/vinter og udvalg med udendørs aktiviteter skal inviteres med i foråret/sommer. Udvalgsmedlemmerne skal deltage de første 30 min. af bestyrelsesmødet og skal berette om, hvordan det går i udvalget.

 

Vedr. vores hjemmeside, skal vi søge en m/k som evt. mod betaling vil tage sig af opdateringer af hjemmesiden. Lotte vil spørge Inger Margrethe, om hun vil påtage sig opgaven.

 

Der vil komme en kontingent stigning med ca. 10%. Der skal skrives i årshjulet, at vi igen til efteråret skal have dette som et punkt på dagsordnen.