Referat af bestyrelsesmøde den 18. februar 2008
Tilstede ved mødet: Louise, Marianne, Peter, Charlotte, Lars og Else
1. Hvordan ser økonomien ud? v/ Peter
Peter vil have nøgletal klar til generalforsamlingen den 23. februar og justerer regnskabet ind efter kommentarer fra bestyrelsen. Regnskabet vil siden gå til revision.
2. Skal vi hæve kontingent? v/ Peter
Peter kommer med en forslag til kontingent forhøjelse til næste bestyrelsesmøde.
3. Hvem gør hvad til generalforsamlingen?
Sidste justering i forbindelse med afvikling af generalforsamling og inspiration fra DGI blev drøftet. Da der er sparsom tilmelding til arrangementet kontaktes frivillige, medlemmer, instruktører og udvalgsmedlemmer. Lotte modtager tilmeldingerne. Inden bestyrelsesmødet var slut blev antallet af tilmeldingerne øget betydelig.
Lotte sørger for indkøb og bestilling af maden og Lars drikkevarerne.
4. Er der forslag til alle poster v/ Else (hvem skal have pokaler?)
Dette punkt blev drøftet ved sidste møde sammen med Marianne, Lars og Else. Lars har listen over udvalgene med diverse udvalgsmedlemmer, hvor der fremgår hvilke udvalgsmedlemmer, som genopstiller, opstiller eller ikke genopstiller.
5. Formandens beretning
Temaerne for formandens beretning er Fornyelse og Forrygende. Efter generalforsamlingen vil alle beretninger blive lagt på hjemmesiden.
6. Åben hal arrangement
Programmet er i fuld gang med at blive udarbejdet til den 29. marts kl. 12 – 17. Når programmet er færdig vil det blive lagt på hjemmesiden.
7. Eventuelt
Peter har skrevet til Idrætssamvirket, hvor regnskabet for leje af hal og boldbaner er vedlagt. LLIF afventer nu en reaktion fra kommunen.
Punkt til næste bestyrelsesmøde: Hvornår deltager bestyrelsesmedlemmerne i planlægningsmøde i diverse udvalg?
Marianne deltager i et løbetrænerkursus.
Lars deltager i strategimøde i DGI og møde i KRAM (forebyggende tiltag med fokus på kost, rygning, alkohol og motion).
Lotte har søgt træningstider i hallen for vintersæsonen 08/09. Næsten alle har fået opfyldt deres ønsker.
For referatet Else Møller