|
|
 |
Regler
|
Spilleregler |
Ved stævnet følger vi DGI´s spilleregler for 5- og 7-mands fodbold. Reglerne kan ses og evt. udskrives her:
DGI-spilleregler - 5 mands DGI-spilleregler - 7 mands - U12 og ynge DGI-spilleregler - 7 mands - U13 og ældre
I forhold til DGI´s regler er der visse ændringer, som er beskrevet nedenfor. |
|
Fair play |
Vi ønsker et stævne, hvor FAIR PLAY er i højsædet - både på og uden for banen.
Vi forventer, at holdlederne holder justits i egne rækker. Dvs. udover selv at udvise fair play, påtaler man overfor spillerne (eller tilskuerne!), hvis de går over stregen - og tager om nødvendigt spilleren ud. Husk at behandle dommerne ordentligt - de gør deres bedste for at afvikle kampene på en sportslig måde!
Det er naturligvis en selvfølge, at klubberne respekterer aldersgrænserne. Selvom man har dispensation i den løbende turnering, skal dispensation søges hos stævneledelsen.
Et underlegen holds træner har - uden at spørge modstanderens træner - ret til at indsætte ekstra spillere efter følgende principper:
- Er et hold bagud med 3 mål, må det have 1 spiller ekstra på banen.
- Er et hold bagud med 5 mål, må det have 2 spillere ekstra på banen.
- Er et hold bagud med 6 mål, må det have 3 spillere ekstra på banen.
Holdet, der er bagud, kan ikke kræve eller forvente, at det andet hold tager spillere ud, hvis man ikke selv har flere ekstra spillere til rådighed. |
|
Antal spillere pr. hold |
Der må benyttes et ubegrænset antal spillere pr. hold, men der vil maksimalt være præmier, iskuponer mv. til
- 8 spillere i 5-mands rækkerne
- 10 spillere i 7-mands rækkerne
Det er ikke tilladt at benytte en spiller, der allerede har spillet for et andet hold, uden dispensation.
Det er ikke tilladt at benytte drenge på et pigehold fra og med U8. |
|
Spilletid |
16 minutter uden pause. Evt. 2 x 8 min. pr. kamp, hvis stærk blæst - dette besluttes af stævneledelsen på dagen. Hvis der spilles med 2 halvlege, fløjtes der til halvleg fra dommervognen, og spillet sættes igang uden ophold af dommeren. |
|
Placering |
Såfremt to eller flere hold slutter med samme pointtal, afgøres deres indbyrdes placering således:
- Indbyrdes kamp
- Målforskel i samtlige kampe
- Flest scorede mål i samtlige kampe
- Lodtrækning
Slutter en finale eller semi-finale uafgjort, afgøres kampen ved straffespark-konkurrence (5 spark fra 5 forskellige spillere. Herefter 1 ad gangen til alle har sparket, hvorefter der startes forfra). |
|
Dispensation |
Se punktet Dispensationer. |
|
Protest |
Protester modtages kun fra træner/holdleder.
Protester skal indgives til den stævneansvarlige ved dommerbordet umiddelbart efter kampen og afgøres suverænt af denne. |
|
Point |
Turneringen afvikles efter følgende pointsystem:
- Der gives 3 point for en vunden kamp
- Der gives 1 point for en uafgjort kamp
- Der gives 0 point for en tabt kamp
|
| Udeblivelse |
Udebliver et hold fra en kamp, noteres kampen som tabt med målscoren 0-3. Det betragtes som udeblivelse, hvis et hold ikke er til stede på banen senest, når kampen fløjtes i gang fra dommerbordet, medmindre dette skyldes turneringens planlægning eller afvikling.
|
|
Tordenvejr |
I tilfælde af tordenvejr i området vil stævnet blive stoppet, hvis stævneledelsen finder det uforsvarligt at fortsætte med afvikling af kampene. Det er ligeledes stævneledelsens afgørelse, hvornår kampene kan genoptages..
I første omgang vil kampene blive udsat, indtil tordenvejret er drevet over. Hvis stævneledelsen vurderer, at det af hensyn til tidsplanen er nødvendigt at aflyse eller afbryde kampe, vil kampresultatet i disse kampe blive fundet ved lodtrækning.
Afgøres en kamp ved lodtrækning, vil der altid blive fundet en vinder med resultatet 3-0. Uafgjort kan således ikke forekomme. |
|