image

NETsportudvalgets beretning

QIANBALL

Træner Lars Skafte.

Nyt på LLIF program, med for første gang, mindste idrætsgren i LLIF, der er 4 registrerede spillere inkl. træner.

Lars er optimistisk og tror på større tilslutning næste år, måske skal træningstiderne ændres.

BADMINTON

Træner for ungdom er Verner Pedersen og Claus Jakobsen, der træner godt 20 unge mennesker i alderen ca. 7 – 12/14 år. De er delt i to hold og træner mandag og tirsdag.

Der har ikke været tilmelding til turnering/stævner.

Hos de voksne motionsspillere er der stor succes med 41 registrerede spillere, der sveder hallen tynd de fleste aftener om ugen.

Derudover kører der et hold voksne/børn i Gl. Laven på ca. 10 pers, så alt i alt mere end 70 personer, der dyrker badminton i LLIF, flot!

VOLLEYBALL

Træner Henrik Løvschall.

Efter en lidt tynd start med kun en 5 spillere til træning, blev træningstidspunktet flyttet til tirsdag kl. 21.00, hvorefter spiller antallet er fordoblet. Der er ingen planer om deltagelse i turnering/stævner, det drejer sig om konsolidering.

BORDTENNIS

Træner Steen Neergaard og Gert Nielsen.

Også en ny idrætsgren i LLIF og med en pæn succes. Der er registreret 15 ungdomsspillere samt 10 voksne. Spilletiden var oprindeligt kun mandag, men blev udvidet til også at omfatte tirsdag, således at ungdom spiller mandag og de voksne tirsdag.

Det var ambitionen at få et ungdomshold tilmeldt en turnering, det nåede vi ikke, derimod deltager vi med 6-8 spillere i et stort bordtennisstævne i Skovby den 1.-2. marts 2008.

Der er investeret i 2 nye bordtennisborde i sæsonen efter at de lånte fra DGI blev returneret.