Fodboldudvalget
Sidste generalforsamling blev et nyt fodboldudvalg sat i søen. Fremtiden bød på funktionel deling af arbejdsopgaverne, hvilket betød at den enkelte viste, hvilke opgaver der skulle varetages. Der blev udarbejdet et årshjul, som gav et indblik i og struktur på årets gang i fodboldudvalget.
En pige hold, 2 drengehold og de seje Old boys blev tilmeldt DGI sommerturnering, og som noget nyt blev der fløjtet et mix hold i gang fra 5 til 6 år.
På LLIFs hjemmeside kunne læses
TILLYKKE DRENGE (U 12) GODT GÅET.
Et stor tillykke skal lyde til de seje drenge og trænere THOMAS OG CHRISTIAN. Drengene endte på en anden plads i pulje 12 kun 1 point efter Lemming, som blev nr. 1.
7 kampe er spillet og 6 vundne, så kan det næsten ikke blive bedre.
Linås piger sluttede sæsonen med endnu en sejr.
Sidste uges sejr over ØBG Balle blev fulgt op af endnu en sejr over HA 85, som måtte lægge ryg til et nederlag på 3-0. Pigerne udvikler sig meget på det tekniske spil, og det er en fornøjelse at stå på sidelinjen og se deres samspil på banen. Godt gået PETER.
U 6 drenge og piger deltog i LINÅ CUP, som var første gang de var i kamp.
U 6 stillede op til Linå Cup og selvom de ikke vandt en kamp var der ingen tvivl om, at det bare var fedt at deltage. Spillerne knoklede og kæmpede i alle 4 kampe, og der var ingen tvivl om, at de blev bedre og bedre kamp for kamp. Selvom det ikke gav mange vundne kampe, var ingen, hverken spillere eller forældre, i tvivl om, at det bare var sejt at deltage i LINÅ CUP.
U 7 og 8 drenge blev ved med at kæmpe.
U 7 havde en god sæson, selvom det ikke bød på de store sejre, viste de gejst og gå på mod, som ikke mindst skyldes deres trænere HARRY og ALLANS tålmodighed, snilde og optimisme.
Oldboys tabte ikke modet selvom det kneb med at stille hold
En ihærdig indsats fra holdlederes ALLAN NIELSEN gjorde, at der blev samlet fuld hold til næsten hver kamp. ”Drengene” knoklede derud af, og det gav også point på tavlen. Vi håber igen på en ny sæson.
Vintersæsonen
Vinterfodbold bød på 2 drengehold, som deltog i efterårsturnering for indendørsfodbold i DGI og er nu i gang med forårsturneringen. De får kamp til stregen og udvikler sig kamp for kamp.
Visioner for den kommende sæson:
Samme antal hold tilmeldes sommerturnering.
Undersøge om der er grundlag for at etablere en Beach volleybane. I vil hører nærmere om ideen.
Planlægges med at invitere DGI til et familie og træner træf kombineret med familiehygge.
FODBOLDUDVALGET VIL TAKKE ALLE TRÆNER, HOLDLEDER OG ANDRE FRIVILLIGE, DER BAKKER OP OM FODBOLD. UDEN JERES KÆMPE ARBEJDSINDSATS, VILLE DET IKKE VÆRE MULIGT AT DRIVE EN FODBOLDAFDELING I LLIF.
Vi tager afsked med Thomas, som har trænet U 12 drenge sammen med Christian gennem flere år. En stor tak for din indsats. Christian fortsætter sammen med Simon Randlev, som vi er meget glade for i fodboldafdelingen.
Og så skal vi byde velkommen til Mette Pedersen, som har sagt ja til at være hjælpetræner sammen med Else til mixhold U 6. Dejligt Mette.
Ligeledes skal vi tage afsked med Signe, som har været medlem i fodboldudvalget i et år. Tak for godt samarbejde, og tak fordi vi stadig må trække på din arbejdskræft til LINÅ CUP.
Ole, Allan og Else genopstiller til fodboldudvalget, samtidig siger vi velkommen til Mette Alstrup og håber på et godt samarbejde.
Suppleant har været Peter Lambertsen, som har valgt at vige pladsen for et nyt medlem. I skrivende stund har jeg ikke navnet på det nye medlem. VI vil gerne takke Peter for lang tro tjeneste i fodboldudvalget. Tusind tak skal du have Peter.
På fodboldudvalgets vegne