image

2010

Vandrepokalen til den udholdende

Kruset blev skænket af lokalrådet i 1990 og gives til en person eller flere personer for fair play.

I år går det til en person, som i den grad, over de sidste par år, har kæmpet en kamp på land, til vands og i luften, for at få kajakaktiviteterne til at fungere. Med det ene mål ”at skabe muligheder for så mange som muligt” har Peter med fair play ånden i højsæde søgt at skabe pladsen og muligheden.

Det er Peters fortjeneste at LLIF stadig kan tilbyde aktiviteter ved vandet.

Vi ved i bestyrelsen, at det ikke har været let – men du har spillet med de spillere, du har haft og fightet for sagen på en god måde - med ”fair play” – så håber vi alle, at det giver resultat ”på den lange bane”.

Som udvalgsformand, træner, hjælper, forhandler og ”kontrollør” har du, Peter Wildenskov, spillet fair play for at få vores aktiviteter ved Søpladsen til at fungere, så derfor går kruset til dig i år.

På bestyrelsens vegne Lars Skafte